Not registered yet? Please contact our project manager Dr. Mary Gazea . This area is only for members of the research consortium.

IKKE ALLE PATIENTER REAGERER PÅ STANDARDBEHANDLING

Levercirrose (skrumpelever) er en leversygdom, der generelt set er opdelt i to faser: kompenseret og dekompenseret. I 2013, kostede levercirrose 1,2 millioner mennesker livet på verdensplan. I dette tal er dog ikke medregnet over 750.000 leverkræftdødsfald, som hovedsagelig er startet med levercirrose. De fleste patienter med levercirrose har i begyndelsen ingen symptomer, men ved fremskreden sygdom og dekompensation i cirrosen – kroppens manglende evne til at klare dysfunktionaliteten i leveren – er prognosen dårlig. Dekompenseret levercirrose er alvorlig og viser sig i sin fremskredne form ved udvikling af ascites (væske i bughulen), hepatisk encefalopati (levercoma), gulsot eller gastrointestinal blødning (blødning fra mave-tarmkanalen). Dette stadie er ofte et vendepunkt for levercirrosepatienten: Den gennemsnitlige forventede levetid for en patient med kompenseret levercirrose er 10 til 13 år. Ved dekompenseret levercirrose, derimod, er den forventede levetid kun to år. Indenfor en til tre måneder efter diagnosen, er akut dekompenseret levercirrose forbundet med meget høj risiko for ACLF, akut-i-kronisk leversvigt, (11 % på dag 28) eller død (5 % på dag 28 og 14 % på dag 90). ACLF er kendetegnet ved svigt af vitale organer eller systemer (lever, nyre, hjerne, koagulation, cirkulation, respiration) og meget høje dødelighedsrater (33 % på dag 28 og 50 % på dag 90). ACLF er således i meget høj grad hovedårsagen til dødsfald ved dekompenseret levercirrose.

Det, at nogle patienter med dekompenseret levercirrose bliver raske hvorimod andre dør relativt hurtigt, er ikke alene tragisk, men vækker også undren fordi mange af de behandlinger der er rettet mod specifikke aspekter af sygdommen allerede er tilgængelige. Det gælder fx intravenøse og orale antibiotika, orale ikke-absorberbare antibiotika, antivirale midler, albumin, afføringsmidler, diuretika, ikke selektive betablokkere, vasokonstriktorer, statiner, antikoagulantia, steroider og protonpumpehæmmere. De fatale forskelle i patienternes behandlingsrespons skyldes højst sandsynligt store individuelle variationer ift. udløsende faktorer og klinisk præsentation, men måske også at vigtige patofysiologiske træk ved ​​dekompenseret levercirrose ikke indtil videre har været tilstrækkeligt belyst. Denne kliniske uensartethed i sygdommen kræver at der udvikles nye og mere målrettede behandlinger som tager højde for underliggende biologiske mekanismer og patientens genetik, køn, sygdomshistorie og fysiologi.

Her kommer DECISION projektet ind i billedet: DECISION projektet vil udføre multiomisk profilering (en biologisk analysetilgang) af store, etablerede patientkohorter, herunder 2200 patienter med let tilgængelige standardiserede biobankprøver. Den indsamlede videns kapacitet vil muliggøre udviklingen af responstest og vil bane vejen for nye skræddersyede kombinationsterapier til patienter med akut dekompenseret levercirrose. Det ultimative mål er naturligvis at reducere risikoen for for tidlig død for denne patientgruppe.

Se Marko Korenjak, ELPAs præsident, introducere DECISION fra en cirrosepatients perspektiv. (english)

Bild 1

Nuværende behandling af akut dekompenseret levercirrose versus skræddersyet behandling af specifikke patientgrupper med nye kombinationsterapier efter DECISION-projektet.